Denne fine møblerede villalejlighed ligger tæt på byen og den skønne natur omkring Utterlevs Mose, Kirkemosen og Brønshøj Parken. Haven er solrig, frodig og dejlig ugenert med en hyggelig siddekrog omgivet af en blomstrende pergola med hygge og masser af fuglesang.
Du bydes velkommen med lille entre, med trappe til 1. salen. Her findes et køkken, stue/spisestue i ét, med udgang til en dejlig altan med udsigt ud over Brønshøjs gamle tage. Husets badeværelse er også at finde på 1. salen og indeholder kar, brus og vaskesøjle. På lejlighedens 2. sal er der soveværelse med skabsplads og et indhak, som kan indrettes som kontor eller et lille børneværelse.
Man er tæt på skoler, institutioner, indkøb og offentlige transportmuligheder. City kan nås på cykel på 15 min.