Flot og rummelig villalejlighed på grænsen mellem København Ø og Hellerup. Lejligheden ligger på 1. sal i en præsentabel ejendom og rummer et stort, flot spisekøkken, rummeligt badeværelse samt gæstetoilet, stor vinkelstue med smukt gulv i sildebensparket og tre soveværelser. Rosbæksvej er en charmerende sidevej til Strandvejen og er tæt på både Hellerups pulserende handelsliv samt Københavns mange tilbud.